Cyklister på cykelsti
Foto © Pablo Celis
start på hovedindhold

12,35 millioner kroner til cykelprojekter på kommende supercykelstiruter

Tre cykelprojekter på kommende supercykelstiruter i Region Midtjylland får tilsammen 12,35 millioner kroner i støtte fra den nationale cykelpulje. Projekterne skal samtidig være med til at skabe mere sikre skoleveje.

Cyklister på cykelsti
Foto © Pablo Celis

By-, Land- og Transportministeriet har fordelt 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen til 34 cykelprojekter i hele landet.

Blandt projekterne er tre kommunale projekter på strækninger, der indgår i det planlagte net af supercykelstiruter i Region Midtjylland. Projekterne har alle særligt fokus på at forbedre forholdene for børn og skolecykling.

Tre projekter får støtte

De tre projekter er:

  • Herning Kommune: 5,6 mio. kr. til Sikker Skolevej fra Fasterholt til Arnborg. Strækningen er en del af Fasterholtruten C47.
  • Skanderborg Kommune: 2,45 mio. kr. til cykelsti fra Alken til Skanderborgvej. Strækningen er en del af Silkeborg-Skanderborgruten C56.
  • Aarhus Kommune: 4,3 mio. kr. til nye delte stier på Hørgårdsvej i Risskov. Strækningen er en del af Hornsletruten C80.

Supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland består af 12 kommuner og Region Midtjylland, som arbejder sammen om at udvikle et sammenhængende net af supercykelstier på tværs af kommunegrænser.

Se overblikket over alle projekter i cykelpuljen.