Transportministeriets lovforslag: En barriere for bedre forhold for cyklister og fodgængere i kommunerne

Mange kommuner er i fuld gang med at skabe mere trygge og trafiksikre byer for både cyklister og fodgængere. Det arbejde kan et nyt lovforslag meget vel komme til at bremse.

Mange kommuner er i fuld gang med at skabe mere trygge og trafiksikre byer for både cyklister og fodgængere. Gennem projekter som ensretning af vejstrækninger, etablering af gågader, sænkning af hastighedsgrænser og skabelse af hyggelige, trafikal fredelige byrum arbejdes der målrettet på at gøre byerne til et bedre sted at bo, færdes og cykle. Men et nyt lovforslag kan meget vel komme til at bremse disse initiativer.

Transportministeriet har netop fremlagt et lovforslag, der ændrer færdselsloven, vejloven og privatvejsloven. Forslaget indfører skærpede regler for, hvornår kommunerne kan sænke hastighederne, fredeliggøre veje og skabe sikre og cykelvenlige byområder. De nye regler, som gælder for alle 98 kommuner, baseres primært på biltrafikmængder – og ignorerer dermed de behov, vi ser for cyklister og fodgængere.

Så hvad betyder det for dig, som cyklist eller fodgænger?

  1. Mindre plads til attraktive og trygge bymiljøer
    De nye regler lægger en kraftig dæmper på kommunernes mulighed for at skabe sikre og attraktive byer at færdes i. Initiativer som ensretning af veje og sænkning af hastigheder, der ofte gør en stor forskel for cyklister og fodgængere, vil blive meget sværere at gennemføre. Kommunerne vil få færre muligheder for at skabe byer, hvor det er rart at cykle, gå og bo.
  2. Hindringer for at øge trafiksikkerheden
    Med de nye regler kan det blive svært at gennemføre projekter, der gør veje og byrum mere sikre for alle. Det betyder færre trygge cykelruter, færre gågader og færre initiativer, der kan forebygge ulykker og skabe bedre livskvalitet for alle, der færdes i byen.
  3. En unødvendig stramning af reglerne
    Lovforslaget strammer reglerne betragteligt og skaber unødige barrierer for at få politiets godkendelse til projekter, der allerede i dag kunne gennemføres uden problemer. Det betyder, at kommunerne mister muligheden for at handle hurtigt og effektivt, når de ønsker at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere.
  4. En ensidig fokus på biltrafik
    Lovforslaget ser kun på trafikmængder for biler, når det handler om at sænke hastigheder eller etablere fredelige zoner. Der tages ikke hensyn til, hvor mange cyklister og fodgængere der færdes i området – en udeladelse, der kan få store konsekvenser for muligheden for at skabe sikre og attraktive byområder, der giver plads til alle.

Hvad kan vi gøre?

Kommunerne skal have friheden til at vælge, hvordan de indretter deres byer for at skabe de bedst mulige forhold for alle trafikanter – ikke kun for bilister. Det er vigtigt, at vi står sammen og gør opmærksom på, hvordan lovforslaget kan gå ud over sikkerheden og livskvaliteten for både cyklister og fodgængere. Vi opfordrer alle, der ønsker at se bedre forhold for cyklister og fodgængere, til at holde øje med udviklingen af lovforslaget og være med til at påvirke beslutningerne.

På vegne af Supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland har vi selvfølgelig sendt et høringssvar afsted til Transportministeriet, der nu skal se på, hvordan lovforslaget endeligt skal lyde.